Retinol
A til Z

Hvorfor bruge retinol?

Retinol er efterhånden en rigtig populær ingrediens, når det kommer til hudpleje. Du har måske allerede en forståelse for, hvad det kan? Eller vil vi her i indlægget komme ind på, hvad retinol er, hvorfor man skal bruge det samt komme med forslag til gode retinol-produkter.

Hvad er retinol?

Retinol er faktisk en form for A-vitamin, og har anti-age egenskaber. Det er en ingrediens, der kan fremskynde cellefornyelsen samt øge kollagenproduktionen. Derudover kan ingrediensen retinol modvirke alderspletter og pigmentpletter samt give en mere blød og fast hud. Det er faktisk en af de mest gennemtestet ingredienser i hudpleje, og har dokumenteret effekt på bekæmpelse af alderstegn, såsom fine linjer og rynker. Derudover kan ingrediensen forbedre hudens overordnede struktur og glød.

Nu skal man holde tungen lige i munden – for der findes forskellige typer og grader af retinol. Dette er en god ide at være opmærksom på, når du skal købe produkter, der indeholder retinol. Du skal skelne mellem:

  • Retinyl Palmitate og Retinyl Acetate
  • Retinol
  • Retinaldehyd.

Lad os prøve at gennemgå de forskellige typer.

Retinyl Palmitate og Retinyl Acetate

Disse er de mildeste typer, men har en god effekt, når der anvendes større mængder. De kan hjælpe på solskader og rynker, men for at de aktivt kan gå ind i huden og virke, skal de omdannes to gange.

Retinol

Dette er det mest populære valg, og det ikke uden grund. Her får du en dokumenteret effekt på rynker, men en mildere udgave af næste kandidat – retinaldehyd og retinsyre. Retinol omdannes til retinsyre i hyden, men med mindre risiko for irritation.

Retinaldehyd

Mere aktiv end retinol, og er derfor også effektiv til uren hud. Det skal dog lige nævnes, at risikoen for irritation ved denne type er større end ved retional, da det netop er mere aktivt.

Må alle bruge retinol?

Nej, det anbefales ikke, at man bruger retinol før man er i slut 20’erne eller omkring 30 år. Du må endelig ikke starte for tidligt med denne ingrediens, da den i værste fald kan skade din hud. Brug det kun på yngre hud, hvis du har fået det anbefalet af e læge.

Hvordan skal man bruge retinol?

Det er vigtigt, at du starter gradvist op med retinol – gerne bare en gang om ugen, så du kan se, hvordan din hud reagerer. Når huden stille og roligt har vænnet sig til ingrediensen, må du gerne bruge det oftere f.eks. hver anden aften. Det er bedst at bruge det om aftenen, og så SKAL du huske solcreme dagen efter, ligegyldigt årstid. Hvis du er gravid eller ammer, må du ikke bruge retinol.

På udkig efter bedste retinol-produkt?

Ligesom med så mange andre hudplejeprodukter, findes der mange forskellige kandidater, når det kommer til retinol. Jeg vil kort præsentere dig for min favoritter, og så kan der senere hen komme et konkret indlæg herom.

COSRX The Retinol 0.1 Cream er en fast inventar blandt mine hudplejeprodukter. Jeg er rigtig glad for det koreanske univers og CORSX, og denne retionol creme er ingen undtagelse! Det er en begyndervenlig creme, der kan introducere din hud for ingrediensen, på en mild måde. Cremen går ind og behandler og forebygger alderstegn, herunder fine linjer og rynker. Den kan også udjævne pigmentpletter, akne-ar og solskader. Den er derudover fugtgivende og plejende, og man vågner op med den skønneste hud efter brug. En klar anbefaling herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *